FRI FRAGT AF SMYKKER VED BESTILLINGER OVER 400,-

Mine fine 'nye' smykkeæsker 🤩😚

Jeg er simpelthen kommet i den situation, at jeg ikke kan nå at folde alle de smykkeæsker, som jeg har brug for. Heldigvis kunne man vel sige 😉
Så jeg har virkelig været i tænkeboks, for at finde et alternativ. Skulle jeg bare bestille en hel masse fra en grossist i Kina - det ville klart være det billigste og nemmeste. Nej, selvfølgelig skulle jeg ikke det 🙈 
Heldigvis har jeg fundet denne virkelig skønne løsning, sammen med min ven Heide Munk, som er super dygtig med en laser-cutter. Han bruger den selv til at lave de skønneste lamper og ophæng. Men han har simpelthen fået alle de fine gamle noder, som bl.a. Frederikke Kampmann har doneret, og så har han skåret disse smukke æsker 💕 Og de er bare perfekte! Nu har jeg æsker til både korte og lange øreringe. Jeg var da lige ved at hyle, da jeg fik dem 😄🥲🥰
Jeg er drøn stolt af at have de smukkeste og mest bæredygtige smykkeæsker i hele verden ❤♻️💃