FRI FRAGT AF SMYKKER VED BESTILLINGER OVER 400,-

Recycling eller upcycling?

  
Men hvad er forskellen?
Jeg bliver tit spurgt, hvad forskellen er på recycling og upcycling. Begge dele har med affald / brugte ting at gøre. Lidt forenklet kan man dele det op sådan...
Recycling er, når et produkt industrielt nedbrydes for at materialerne kan indgå i et nyt produkt.
Fx dåser -> aluminium -> ny dåse.
Upcycling er, når et produkt beholder sin oprindelige form, men elementer af det bruges i et nyt produkt. Det nye produkt er resultatet af en kreativ proces.
Fx gammel Nilfisk støvsuger -> ny lampe.
I forhold til miljø og bæredygtighed er det mest optimale at bruge et produkt igen og igen, og reparere det, indtil det ikke kan bruges mere.
Derefter kan det muligvis upcycles af en kreativ sjæl. Det har ganske lidt miljømæssig påvirkning.
Ellers kan de måske recycles ved affaldssortering og industriel forarbejdning. Det har en tungere miljømæssig påvirkning, men det er meget bedre end at skabe ubrugeligt skrald og udvinde nye råstoffer.
Indenfor smykkeindustrien er der heldigvis nogle få skønne guldsmede, der anvender recyclede materialer. Fx smelter metaller om til nye smykker. Det er ganske besværligt for dem at samle nok til deres produktion.
Det er også muligt at købe nye materialer, der har forskellige gode miljø-certificeringer. Fx metaller, ferskvandsperler osv. Men det er meget dyrt for både producent og forbruger. Og det vil altid have en omkostning for miljøet, når man udvinder nye materialer.
For mig er det både meningsfuldt og sjovt at upcycle gamle smykker til et nyt smukt liv som Ommersmykker.